Hvad er op og ned om laktose og intolerans?

Intolerans overfor mælkesukker, også kaldet laktose-intolerans er faktisk mere udbredt, end man skulle tro.

Størstedelen af verdens voksne befolkning kan faktisk ikke tåle laktose.

Undtagelsen er Nordeuropa og Nordamerika, hvor vi bruger mælkeprodukter i stor stil, og derfor har vænnet kroppen til disse produkter. Fra naturens hånd er det ellers primært kun børn, der tåler mælk – af åbenlyse årsager.

Hvis de efter spædbarnsalderen ikke fortsætter med at få mælk, vil de fleste efterhånden udvikle intolerans.

laktose

Selv om vi i Danmark bruger mælkeprodukter i stor stil, bliver et stigende antal danskere dog efterhånden opmærksomme på, at de ikke tåler laktosen særlig godt. Her vil løsningen normalt være at gå efter laktosefrie madprodukter.

Heldigvis fører mange butikker i stigende grad disse produkter i et godt udvalg, så selv om man lider af laktoseintolerans, kan man sagtens leve godt – akkurat som i resten af verden.

Hvad er laktose-intolerans?

Laktose er en sukker-variant, og for at kroppen skal kunne optage sukkeret, skal det spaltes af enzymet laktase i tyndtarmen. Hvis man lider af intolerans overfor laktose, kan kroppen ikke foretage denne spaltning og optage sukkeret. Det vil medføre, at sukkeret i stedet binder sig med vand, hvilket som oftest giver anledning til diarre-symptomer.

Se også videoen fra Arla:

Én ulykke kommer dog sjældent alene, og det gælder også med det uoptagne mælkesukker, der fortsætter i fordøjelsen frem til tyktarmen, hvor det i stedet vil blive spist/forbrændt af tarmbakterierne. I denne proces udvikles der luft, og det giver anledning til meget maverumlen og luft i maven.

Eksperimenter med laktosefrie madprodukter

Hvis du døjer med mavekneb og diarre gennem længere tid, kan årsagen måske være laktose-intolerans i større eller mindre grad. Hvis du er i tvivl, kan du sagtens selv finde ud af, om det er rigtigt.

Prøv i en periode at bruge laktosefrie madprodukter, og se om maven får det bedre. Den endegyldige test er selvfølgelig, at du – når maven har haft det godt gennem længere tid – igen prøver at indtage laktose i større stil.

Det kan du for eksempel gøre ved at drikke drikke to-tre store glas mælk. Hvis du inden for de næste par timer igen oplever maveproblemer, er du sandsynligvis laktose-intolerant. Selv om laktoseintolerans kan være ret så ubehagelig, er tilstanden heldigvis helt ufarlig, så du skal ikke være bange for at eksperimentere. Du kan eventuelt tage til lægen og få mistanken endeligt bekræftet. Det kan i de fleste tilfælde gøres med en blodsukkermåling eller analyse af din udåndingsluft.

Vælg de laktosefrie udgaver af dine madprodukter

Hvis du ikke tåler laktose, er løsningen ligetil. Du skal undgå madvarer med laktose, eller vælge de laktosefrie udgaver af produkterne.

Med mindre det fremgår af produkterne, at de er laktosefrie, vil der som regel altid være laktose i mælk og mælkeprodukter som for eksempel smør og margarine, surmælksprodukter, mælkepulver og det meste bagværk, hvor disse ingredienser indgår. Der er også ofte laktose i chokolade og mange typer af medicin og tabletter.

Faktisk kan der også ofte være laktose i mange forskellige typer af præfabrikerede madvarer, så væn dig til at tjekke deklarationen.

Køber du brød hos bageren eller andre typer af friskt tillavede madvarer uden deklaration, kan du altid spørge sælgeren.

Det sikre og nemme alternativ er selvfølgelig at tage dine madprodukter direkte fra butikkernes hylder med laktosefrie madvarer – større butikker har som regel et udmærket udvalg.